42 16 99 66

Øreskylning med eddikevand

Opskrift

Tap 4 dl liter koldt vand fra vandhanen. Bland 1/2 dl almindelig husholdningseddike i. Blandingen kan holde sig i et døgn i køleskabet.

Fremgangsmåde

Sørg for at blandingen er opvarmet til 37°C når der skylles – ellers kan man blive svimmel og forkvalmet. De fleste der har varmet flaskemælk kan vurdere 37 grader på indersiden af håndleddet, men et termometer er mere præcist. Træk blandingen op i en 20 ml sprøjte eller i en øreskyllesprøjte. Begge kan købes på apoteket. Træk øret udad og opad for at rette øregangen ud.

Skyl forsigtigt og sørg for at sprøjtespidsen ikke lukker øregangen af – vandet skal kunne løbe ud samtidigt. Skyl indtil der kommer klar væske retur. Hvis der på samme tid behandles med øredråber skal man vente ca. 15 min. til det sidste væske er løbet eller tørret ud, inden øredråberne anvendes.

Anbefales f.eks. til

  • Kronisk flydeøre.
  • Børn med dræn – og ører der flyder hyppigt.
  • Tendens til ørevoks – efter vurdering af læge.